Sahl park

Besøg Sahl Park!

Sahl Park ligger midt mellem Vores naturbørnehus, sportspladsen og Sahl minihal og er blevet til samlingssted for borgere i Sahl By.

Den oprindelige “Legeparken” blev etableret med frivillig arbejdskraft for ca. 20 år siden, og var dengang et område primært benyttet af den tidligere Sahl Friskole og Børnehave. Legeparken bestod af grønne arealer, en bålhytte, bord/bænkesæt samt legeredskaber.

Igennem tiden har Sahl Kultur og Idrætsforening støttet udviklingen – og derfor er området i dag et område med adgang for alle, og er blevet omdrejningspunktet for mange fælles aktiviteter.

Området er i løbende udvikling – og nyeste tiltag er hytte, som kan danne rammen om fællesskabet i byen.

Nedenfor ses hvordan Sahl Park har udviklet sig igennem tiden. Den er bestemt et besøg værd!