Sahl sogn befinder sig sydøstligst i Viborg Kommune, – som det ene af to sogne, der ligger syd for Gudenåen, i det tidligere Houlbjerg herred. Sognet grænser mod øst til Gullev sogn, med hvilket det indtil 1970 dannede sognekommune, og i dag stadig udgør et pastorat sammen med. Præstegården befinder sig da også i Sahl by. Mod nord og vest afgrænses det af Gudenåen og Tange sø. Mod sydøst grænser Sahl op til Vejerslev sogn, der ligger i den nye Favrskov kommune.
Landsbyen Sahl, der er hovedbyen med kirke, ligger næsten midt i sognet. Vest herfor ligger en flad, sandet terrasse ned mod Tange sø, der for størstedelen er skovklædt og hørende under Gudenåcentralens Plantage. Denne terrasse begrænses i syd af skovklædte, stejle skrænter ned mod søbredden over for Ans og udgør et yndet udflugtssted og et attraktivt sommerhusområde. Herefter går terrænet over i Ormstrup skov med den 13 ha. store Ormstrup sø og Ormstrup Gods. Øst og nord for Sahl er der lermuldet agerland af god beskaffenhed. Mod nordvest ligger gård- og hussamlingen Skibelund med en tidligere vandmølle.
Sahl har formået at fastholde købmandsbutik og skole, der af beboerne er blevet etableret som friskole i 2004, efter at Bjerringbro byråd nedlagde kommuneskolen og i 2007 kom der en børnehave i tilknytning hertil.
Hovedgaden i Sahl hedder Frisholtvej og udgør faktisk også vejen mellem Bjerringbro og Ans. Den var tidligere amtsvej. Den næst vigtigste vej i byen hedder Kløservejen, og mange har sikkert undret sig over betydningen af det navn, men ifølge Ordbog over det danske Sprog betyder kløs en jordklump, og kløservejen skulle efter overleveringen betyde “den knoldede vej”. Navnet er sikkert opstået, fordi vejen i gamle dage var årsag til en del uenigheder. Nogle landmænd pløjede med jævne mellemrum vejen op, så de kunne dyrke deres afgrøder på størst muligt areal. Ikke så underligt at vejen blev knoldet! I dag har vi ikke det problem, vejen er asfalteret.
Sahl Kirke
Sahl kirke er i sin fremtrædelsesform meget lig nabokirken i Gullev, og har ligesom denne indtil 1927 hørt under Ormstrup. I dag fremstår den lille kullede kirke, men med en tagrytter i bindingsværk, med sine rene granitkvadre i en karakteristisk stil for en landsbykirke. Ved kirken er der fundet to middelalderlige gravsten med runeindskrifter. Den ene, der er ført til Moesgård forhistoriske museum, bærer indskriften ’I fred hviler Narve i sin grav under jorden’. Den anden sten findes endnu ved kirken. Den er muret ind i vestmuren af det senere opførte kapel. Den har sværd med korshæfte i lavt relief og navnet “Ingrth” i runer. Du kan læse mere om Sahl og Gullev Kirker på Menighedsrådets hjemmeside. Klik i menuen til venstre på Sahl Kirke.
Skibelund
Ud over en række huse findes der på stedet et par sjældne og karakteristiske bindingsværkgårde ved Skibelund bæk. Den ene har oprindeligt været en vandmølle, der tilbage i tiden har hørt under Århusbispen, og den anden gård, der på et tidspunkt er skilt ud fra møllen, har også i en periode tilhørt de gejstlige som fæstegård, idet gården i en periode har heddet Bispegården. Senere kommer den ind under Ormstrup og blev på et tidspunkt stillet til rådighed for birkedommeren knyttet til godset. Fra den tid stammer navnet Birkedommergård. Ved gården står der en sten med indskriften SM 1761, og da der af fortegnelsen over birkedommere knyttet til Ormstrup, som i denne periode dog bar navnet Friisholt, optræder en Søren Mogensen Møller i tidsrummet 1757 – 1775, svarer initialerne fint til denne.
I kælderregionen i stuehuset findes et lille rum med gitter for et miniaturevindue kaldet cellen, hvilket også peger i retning af birkedommertiden. Her har der været mulighed for opbevaring af fanger, inden de blev transporteret videre med færgen over Gudenåen til Viborg dom- og arresthus. Selv birkedommerens retshus lå i tilknytning til godset i et hjørne af parken. Selve birketinget var en domsinstitution, som godser af en vis størrelse kunne oprette til at håndhæve lov og ret inden for godsets ejendomsbesiddelse. Godset ansatte birkedommeren og bøderne tilfaldt godset. Ormstrup Birketing eksisterede fra 1690 – 1808, hvorefter det blev lagt ind under Houlbjerg Herred.
Ormstrup Gods
Ormstrup var oprindelig stamsæde for slægten Hvas tilbage i 1354. Fra begyndelsen af 1500-tallet bliver den erhvervet af Århus-bispen, men ved Reformationen overgår den så til kronen. I 1661 overdrog Frederik III Ormstrup til sin rentemester Mogens Friis, der omdøbte gården til Friisholt. Op gennem årene har der været mange forskellige ejere bl.a. Hans Rosborg i 1737, fra Rosborg ved Mønsted. Han udmærker sig ved at have fået det ry at være en af datidens største bondeplager på Viborgegnen, og blev da også en plageånd for Friisholts arme fæstebønder, bl.a. satte han sin ladefoged til at være birkedommer, og en stalddreng til at være birkeskriver, og så kunne godsejeren bekvemt selv afgøre retssagerne til sin egen fordel. Efter hans død arvede sønnen, Hans Hansen Rosborg, gården, men efter overleveringerne at dømme stod han ikke tilbage for faderen, hverken i gerrighed eller ondsindethed over for bønderne. Senere, i 1799, havde en ejer i forsøg på at kapitalisere frasolgt fæstegårdene og parcelgårdene Bredholt, Gudumlund og Tinggården, og desuden omhugget skoven. I 1907 købte J. Laursen Ormstrup, der i 1890 havde fået sit gamle navn tilbage. Han forsøgte at genetablere gårdens jordtilliggender, idet han tilkøbte Borre skov, samt ca. 450 ha. af Sahl hede, som han tilplantede med skov. Han tilbagekøbte også gården Bredholt, som han dog senere udstykkede i 10 statshusmandsbrug. Selv i de sidste hundrede år er det gået op og ned med Ormstrup, hvor ikke mindre end 2 tvangsauktioner har foranlediget ejerskifte. Denne skæbne er gården uden tvivl sikret mod i fremtiden, idet Ormstrup fra 1998 er kommet i Grundfos-familien Due Jensens besiddelse, og der er foretaget en gennemgribende renovering af såvel hovedbygning, udhuse som parkanlæg.
Færgefart
I Sahl, der jo dog ligger inde midt i landet, støder man på et vejskilt med navnet Gl. Færgevej. Hvis man følger vejen, kommer man i dag ned gennem plantagen, men tidligere, før opstemningen af Tange sø i 1920, var der mulighed for at krydse Gudenåen med færge fra Sahl hede til Tange by – og videre med vejen over Højbjerg mod Viborg. Færgemanden, der boede i en gård under Ormstrup, var fritaget for hoveriarbejde og landgilde mod til gengæld til enhver tid at være klar til at bringe rejsende over vandet. Gården hed Tange Færgegård, selvom den lå på østsiden af åen og altså i Sahl sogn. Færgen er blevet fotograferet og bestod da i al sin enkelhed af en robåd, der stagedes over åen, men tidligere skulle der have været en såkaldt trækfærge, der kunne overføre hestekøretøjer.
JEMA
Landsbyen Sahl domineres af en enkel, stor virksomhed, hvis historie går tilbage til 1940erne. I 1943 købte Marie og Jens Pedersen en ejendom i Sahl med en cykel- og radioforretning og et brødudsalg. Marie passede brødudsalget i den ene ende af huset og Jens udnyttede sin tekniske snilde med cykler og radioer i den anden ende tillige med produktion af faste cykeldæk. Efter krigen startedes produktion af landbrugsvogne og transportører til kornneg samt en produktion af kloakrensere. Nu var der en egentlig produktion i gang, og firmaet skulle have et navn. Navnet blev JE-MA, som er dannet af forbogstaverne i grundlæggernes fornavne Jens og Marie.
I begyndelsen af 60’erne påbegyndtes produktionen af maskiner til transport og rensning af løst korn. Dette har gennem årene udviklet sig til, at firmaet i dag producerer og leverer komplette anlæg til transport af korn og foderstoffer til landbrug af alle størrelser www.jemaagro.dk. Programmet dækker fra mindre kapaciteter til de største anlæg med kapacitet på 150 tons i timen. Ca. 40% af produktionen afsættes på det danske marked. Resten afsættes på de traditionelle europæiske markeder og Østeuropa. Virksomheden udvidedes i 1996 med en produktion af hydrauliske løfteborde og arbejdsplatforme www.jemalift.dk og i 2019 med produktion af stålprodukter til haven www.byJEMA.dk. JEMA har i dag ca. 45 ansatte.
